Retur
Hvad er egentlig grunden til, at jeg har valgt at trække mig som hjemmesideredaktør fra DCCK´s hjemmside.
9.4.2010

Foreløbigt svar fra Pressenævnet

22.3.10

Pressenævnet

7.3.10

Generalforsamlingen 2010

3.3.2010

Ikke mere link fra DCCK´s hjemmeside

18.02.2010

Disciplinærsagen

18.02.2010:

Bestyrelsens beretning fra foreningsåret 2010 

05.01.2010:

Sidste nyt her

13.11.2009:

Sidste nyt her 

 

8.11.2009:

Jo, i korte træk skete det, at en del af bestyrelsen og bladudvalget samt hjemmesideredaktionen mødtes til samtale mandag d. 28.9.09.

Der havde været nogen uenigheder om hvad der kunne stå i bladet p.g.a. klubbens sponsor - der giver kr. 3.500 til bladet og for ca. 80.000 kr. foder gaver til udstillinger.

Bestyrelsen mente, at fodring efter BARF-princippet ikke må omtales i bladet, fordi det er et foder, og et varemærke. Det med varemærket kunne ikke lige checkes på mødet, men det viste sig efterfølgende at være forkert. BARF er ikke registreret som varemærke.
Iøvrigt oplyste formanden for klubben, med et stort lykkeligt grin, at en af klubbens medlemmer havde sendt én mail til formanden og en anden mail til bladudvalget, og derved givet os forskellige oplysninger. Det viste sig også at være forkert.

Der udarbejdet nogle forretningsordener for såvel bladudvalg som hjemmesideudvalg, som skulle gennemgås.

Bestyrelsen havde et ønske om at detailstyre både bladet og hjemmesiden. Bestyrelsen oplyste, at der var kommet utallige henvendelser om indholdet af bladet - f.eks. at der var en side med billeder af den samme hund, eller at dem der udstiller deres hunde i Sverige og Norge bliver udsat for chikane, fordi hjemmeside-
redaktøren er lidt for frisk i sproget i forhold til nyhedssiden. Bestyrelsen oplyste, at der var rigtig, rigtig mange svenskere og nordmænd, som dagligt frekventerede hjemmesiden. Denne påstand kunne heller ikke rigtig checkes efter på aftenmødet - men dagen efter viste det sig, at der i løbet af september havde været 2 (to) svenskere inde på siden - en fra Stockholmsområdet og en fra Göteborg - og ikke en eneste nordmand.
På mødet var der en så massiv kritik af bladudvalgets koordinator, at hun tilbød at gå af.

Der kom ikke rigtig nogen konklusion på mødet, men bestyrelsesrepræsentanterne meddelte, at de igen ville tale med resten af bestyrelsen, og vende tilbage.

Et par dage efter mødet, skrev jeg dette til bestyrelsen, og regnede naturligvis med, at en henvendelse til bestyrelsen ville blive behandlet på næste bestyrelsesmøde.

Der var bestyrelsesmøde d. 24.10.09.

Jeg har set referat af omtalte bestyrelsesmøde. Det fremgår ikke af referatet, at der skulle være afholdt et møde mellem bestyrelse og blad- hjemmesideudvalg. Det fremgår ikke at der har været uenigheder, det fremgår ikke at bestyrelsen har besluttet, at der faktisk - på baggrund af BARF problematikken - er indført censur såvel i bladet som på hjemmesiden.

Det fremgår i øvrigt heller ikke, at bestyrelsen under punktet eventuelt, og i formandens fravær besluttede, at der skulle indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, fordi formanden havde frarådet en hvalpekøber, at have noget at gøre med en navngiven opdrætter, og det havde den omhandlende opdrættr sjovt nok svært ved at se komikken i. I kan se mit støttebrev til bestyrelsen her.
Man kan se af referatet, at bestyrelsen vil sende en henstilling til en mødedeltager, der har været for åbenmundet om indholdet af et møde. Jeg kan oplyse, at mødedeltageren er mig, og at jeg har tilladt mig at spørge et klubmedlem, om hun har sendt mails med forskelligt indhold til formanden og til bladudvalget, og at hun svarede at det havde hun ikke.
Jeg har ikke modtaget en henstilling fra bestyrelsen endnu.

Den ekstraordinære generalforsamling skulle afholdes, for at afklare medlemmernes tillid til formanden.
Meddelelse om dette blev sendt til mig dels som mail, dels som anbefalet brev. Se det her

Det man kan se af bestyrelsesreferatet er, at der skal stilles nogen krav til blad- og hjemmesideudvalg, og at forretningsordenen vedrørende bladet og vedrørende hjemmesiden bare skal revideres og underskrives af formanden, og meddeles til blad- og hjemmesideudvalg.
Ikke noget med samarbejde, ikke noget med respekt for det arbejde, der faktisk ligger i bladet- og hjemmesiden. Der er alene tale om et ønske om styring, og iøvrigt er tonen fra bestyrelsen ualmindeligt nedladende.

Derfor har jeg besluttet at trække mig ud af hjemmesideudvalget nu.